Beskrivelse af kurserne

Mere glæde af din pc med windows 10
Du har en PC, men kender kun lidt til brugen af den og dens muligheder. Kurset henvender sig derfor til dem, som vil lære de grundlæggende ting. 
Modul A: Den grundlæggende brug (mus, tastatur, startknap, systemets grundlæggende funktioner m.m.)
Modul B: Windows styresystem (Indstillinger, Stifinder, programmer (apps), opdateringer o.a.)
Modul C: Tekstbehandling (Word og alternativer)
Modul D: Mail (Gmail og alternativer)
Modul E: Internettet (Edge, Chrome o.a., hjemmesider, søgning m.m.)
Modul F: Printer, Scanner og andet tilbehør 

Mere fortrolighed med computeren (repetition med uddybning)
Kurser med indhold fra modul B-F i windows 10 kurset, hvor der tages udgangspunkt i en hurtig repetition.

Sang med opsætning og billeder - hvordan? (Et kursus i layout i tekstbehandling)
Udvidet kursus i tekstbehandling (Word) med ovenstående og lignende opgaver.

Opret skemaer, budget, planer m.m. Regnearkets mange muligheder (Excel)
Der undervises i de elementære teknikker i Excel regneark, som er et meget spændende program med store muligheder, eks. skemaer og regnskaber.

Få overblik over familien - et kursus i Slægtsforskning
Kender du dine oldeforældre eller aner endnu længere tilbage? Sikkert ikke, og du ved sikkert meget lidt om dem! Men ved brug af et slægtsregistreringsprogram og internettets kopier af kirkebøger og folketællingslister kan man nu ofte finde sine aner helt tilbage til 1700-tallet og dermed udarbejde anetavlen.
For at skabe overblik over aner og efterkommere bruger vi det lettilgængelige slægtsforskningsprogram, Legacy 8 (dansk), som vi downloader. Har man tidligere anvendt et andet program, kan oplysningerne problemløst overføres til Legacy. 

Billedbehandling  - klik her

Kom på Facebook 
Her vil der blive gennemgået nye måder at kommunikere på, både intern i familien og blandt venner og bekendte. 

Brug en "billedtelefon" - et kursus i Skype
Kontakten med andre i den store verden forgår i dag ikke kun med telefon, i stedet 'Skyper' man, for så kan man også se hinanden.

Bliv digital borger - om Nem ID – Borger DK - netbank m.m.
Nem Id er det forholdsvis nye, sikre log-in på internettet, hvad enten du skal en tur i netbanken, hente oplysninger hos det offentlige eller i dialog med virksomheder, der tager Nem Id i brug. Borger.DK - en samlet indgang til offentlig borgerservice. Vi kommer også ind på digital post (eboks).

Introduktion til SMS og MMS
Med mobiltelefoner kan der kommunikeres med korte tekster og billeder. Prøv det på dette kursus, hvor du skal medbringe din egen mobiltelefon.

Tablet/iPad  -  klik her

Studiekreds: Brugen af it i dagligdagen
Deltagerne aftaler indholdet. Det kunne f.eks. være: Vedligehold af udstyr, erfaringsudveksling, fordybelse i programmer/apps eller øvelse i kommunikation - se mere her.

Tema-aftener
Kursusindholdet på tema-aftenerne er ikke fastlagt på forhånd. De kan bestå af ovenstående tilbud eller være af mere specifik karakter. F. eks. kan en gruppe være interesseret i jagt og have lyst til at få mere viden om forskellige it-muligheder - apps, programmer, hjemmesider o.a. Det forventes derfor at interesserede kommer med forslag til Datastuen via mail-adressen, hvorefter temaet slås op på datastuens hjemmeside. Kom derfor med forslag i god tid!

Rev. 30/1 2018 af Bernt Jomsdal